Bedre gruppetænkning – undgå ”Groupthink”

Styr udenom de værste faldgruber, når en gruppe skal tage beslutninger

Har du nogensinde overvejet at rejse dig op for at sige noget, men ombestemt dig for ikke at gå imod gruppen eller ødelægge stemningen.

Eller forsøgt at lede en gruppe eller team, hvor deltagerne var tilbageholdende med at udtrykke deres egne meninger?

I så fald, har du været et offer for ”Groupthink” – gruppetænkning

Gruppetænkning opstår, når enighed og consensus overtrumfer folks lyst for at udtrykke alternativer, kritisere et standpunkt eller blot udtrykke en mindre populær holdning. Her er behovet for gruppeenighed en direkte årsag til at god beslutningstagning eller problemløsning ikke bliver eksikveret.

Et eksempler på konsekvenserne af gruppetænkning er Challanger Space Shuttle katastrofen. Ingeniørerne af rumfærgen vidste adskillige måneder forinden ulykken, at der var fejl og mangler – men for at undgå negativ omtale fortsætte de med opsendelsen til trods.

Irving L. Janis kom op med termen gruppetænkning, som han udgave i bogen ”Groupthink” fra 1972. Hans resultater kom ud af at undersøge, hvorfor der var så store forskelle på kvaliteten af de beslutninger teams foretog fra gang til gang. Det han opdagede var, at når der ingen modstand var i en gruppes holdninger, blev beslutningerne ringere. Det skyldes at alternativerne ikke blev ordentligt undersøgt – eller gruppen ikke fik indsamlet tilstrækkeligt information til at foretage en god beslutning.

Hvordan får man øje på gruppetænkning?

Janis foreslog at gruppetænkning opstår når:

Der er en stærk, overbevisende leder til stede
Der er en høj grad af gruppesamhørighed
Der er et stort pres udefra for at få genneført en god beslutning

Det er alment anerkendt, at gruppetænkning finder sted på tværs af teams og grupper og i mange situationer. Derfor er det vigtigt at holde godt øje med symptomerne

Symptomer på gruppetænkning

Rationalisering:

Når gruppemedlemmerne overbeviser sig selv om at en beslutning er den bedste på trods af at andet er bevist.

”De andre er ikke enige med os, fordi de ikke har en samme indsigt i problemet som vi har – og ikke har gjort det samme research som os. Vi ved bedre”

Gruppepres:
Når teamet bruger gruppepres til at få et modgående medlem til at ”rette ind” til den øvrige gruppes holdninger.
”Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet…”

Selvtilfredshed:
Teamet bliver for selvsikker i dens evne til at træffe gode beslutninger, måske af den enkelte grund at der ingen modstand er at finde.
”Vi er ikke til at stoppe – vi træffer altid de rigtige beslutninger”

Moralsk overlegenhed:

Hver gruppemedlem ser sig selv som havende et stærkt sæt moraler, og mener at kombinationen af flere med tilsvarende moraler ikke kan tage uhensigtsmæssige beslutninger. Da presset for at opretholde moralen, og ikke falde igennem som umoral er meget stort – bliver gruppen smal og conform i sin tænkning.
”Vi ved om nogen hvad er rigtigt og forkert – og at vi med sikkerhed har truffet den rigtige beslutning”

Stereotype opfattelser:

Hvis en gruppe bliver for ens i dens tænkning, begynder de at se på udfrakommende som nogen med ringere moralsæt og værdier end dem selv. Disse forudindtagne negative opfattelser bruges til at sætte folk i bås, og nedgøre dem.

”Advokater vil gøre alt for at få ret – selv når det er forkert”

Censur

Gruppemedlemmer lave selvcensur..

”Hvis alle andre er enige, må det være mig der er noget galt med”

Information bliver ændret eller manipuleret, så det understøtter en given beslutning.

”I skal ikke lytte til det pjat – de ved slet ikke hvad de taler om”

Illusionen om enstemmighed:

Fordi ingen siger imod, tror gruppen at dens beslutning er enstemmig. Dette er essensen af gruppetænkning – og er den største fare for god beslutningstagning.

”Jeg kan se at alle er enige – så beslutter vi os for det”

Kom igang med at udvikle og innovere i din virksomhed. Hejlsberg Innovate holder workshops med målet om at skabe innovative virksomheder.