Du skal skabe værdi for dine kunder. Det ved vi alle sammen, og alligevel kan det være en større udfordring end du umiddelbart tror. Det nyeste fænomen til at hjælpe dig til at skabe maksimal værdi for din kunde er Design Thinking. 

Hvad er Design Thinking?

Design Thinking har fokus på at udvikle præcis de løsninger, som din kunde reelt har et brug for, og den vigtigste faktor i den ligning er mennesket – altså kunden. Design Thinking er en tankegang som kan bruges i alle virksomheder og teams.

Design Thinking tager løbende højde for virkelige menneskers virkelige behov. Det er en udfordring for mange traditionelle virksomheder, da nutidens dynamiske og turbulente miljø gør, at  vores behov ændres på rekordtid. Tankegangen omkring at konstant tilpasse dit produkt, og dermed fastholde maksimal værdi for kunden, kræver en ny tilgang. Når du anvender Design Thinking får du en agil og iterativ tilgang, der konstant har fokus på forandringer i kundens behov, og øger dit processtempo.

Design Thinkings popularitet er vokset, først og fremmest i takt med at innovationens fokus er flyttet fra at være centreret omkring produktet til at have det primære fokus på kundens behov. Men også andre faktorer spiller ind.

Et eksempel herpå er tendensen til at kunden selv videreudvikler og øger værdien af produktet. Et meget kendt eksempel på dette er Apple. De producerer ikke værdi i sig selv, i stedet for skaber de muligheden for at kunden kan videreudvikle produkt, og skabe individualiseret og dermed større værdi. Værdien for den enkelte kunde opstår først i takt med at apps downloades, eller telefonen forbindes til dine smart devices.

En anden tendens er at produktet ikke er færdigudviklet, når det er leveres til kunden. Moderne teknologi gør det muligt at videreudvikle produktet med opdateringer osv. Og med Internet of Things vil denne tendens blive større og større.

De to eksempler illustrerer vigtigheden af at være endnu mere forbrugerfokuseret i fremtiden, og her får du hjælp af Design Thinking.

Hvordan kommer du igang med Design Thinking?

Når du går igang med at arbejde med Design Thinking, er den vigtigste forudsætning at være nysgerrig på dine kunders behov, adfærd og konteksten. Det er nødvendigt for at kunne løse deres udfordringer og imødekomme deres behov.

En anden forudsætning for at kunne arbejde med Design Thinking er, at du formår at kommunikere, samt kvalificere, viden og idéer. Her vil du have gavn af at benytte visuelle præsentationer som prototyper, diagrammer, modeller osv.

Design Thinking bruges nemlig især i arbejdet med komplekse problemer, hvor problemstillingerne er mere åbne, og det er nødvendigt at inddrage flere fagområder i udviklingen af innovative løsninger. Og her kan visuelle præsentationer støtte og formidle på en let forståelig måde. Vores speciale, Foursight, kan anvendes, med inspiration fra Design Thinking og den agile tilgang. Til at “designe” en løsning på et problem kan foursight hjælpe med at samle et innovationsteam der indeholder alle de rette tænkeprofiler.

De konstante forandringer i kundens behov betyder, at kunderne skal aktiveres flere gange igennem innovationsprocessen. Du kan aktivere kunderne ved at kommunikere løbende med dem, og ved at lade dem teste dit produkt på et tidligt stadie ved hjælp af prototyper. Det giver dig mulighed for at tilpasse, lære, teste og forbedre dit produkt løbende.

Vi håber, at du nu har fået den basale forståelse af principperne bag Design Thinking. 

Kom igang med at udvikle og innovere i din virksomhed. Hejlsberg Innovate holder workshops med målet om at skabe innovative virksomheder.

Ring til os for en uforpligtende samtale
på +45 26 25 24 60 / +45 41 41 50 49

ELLER SEND OS EN MAIL

Tak for din tid og opmærksomhed.